Pressemeddelelse
5. marts 2019
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune uddeler 400.000 kr. til energiforbedringer

 
 
 
 

Siden oktober 2018 har borgere i Fredensborg Kommune kunne søge støtte via byfornyelsesloven til fx at få udskiftet det gamle oliefyr eller til at få energirigtige vinduer - og nu er pengene fordelt. 

 
 
 
 

39 ansøgninger kom der til den kommunale støttepulje til energiforbedringer i ejer- og andelsboliger.
Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget udtaler:
"Det glæder mig, at så mange ønsker at udnytte energien effektivt i deres boliger, da det er et afgørende skridt for at nedbringe CO2-udledningen i Fredensborg Kommune". 

 

Alle midler er nu uddelt, og 15 borgere har fået tilsagn om støtte. Støtten er blandt andet givet til borgere, der ønsker at opsætte solceller, lave jordvarme og efterisolere huset. Der er tildelt op til 50.000 kr. pr. ejendom. 

 

Puljen til energiforbedringer har været på i alt 400.000 kr. Alle ejere af enten ejer- eller andelsboliger har haft mulighed for at søge om støtte til halvdelen af udgifterne forbundet med en anbefalet og rentabel energirenovering af deres bolig. 

 

Kommende uddeling af pulje for bevaringsværdige bygninger 

Borgere i Fredensborg Kommune har også kunnet søge om støtte til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger.  Interessen for at værne om de bevaringsværdige bygninger har været overvældende stor.  Der er modtaget i alt 80 ansøgninger, og administrationen forventer at kunne give besked til dem der får støtte ca.1. april 2019. 
 

 
 
 
 
Kontaktinformation

Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk