Pressemeddelelse
15. januar 2018
 
 
 
 
 
 

Forbudsskilte mod knallertkørsel forbliver i Nivå og Kokkedal

 
 
 
 

På sit først møde den 10. januar besluttede Infrastruktur- og Teknikudvalget, at de nuværende skilte med forbud mod knallertkørsel på stier i Nivå og Kokkedal skal forblive, hvor de er. 

 
 
 
 

"Mange borgere i de to byer har klart sagt til os, at de ønsker de nuværende skilte opretholdt, så både børn og voksne kan færdes trygt til fods eller på cykel på stierne. Jeg er derfor glad for, at udvalget var enige om at bevare den nuværende skiltning i Nivå og Kokkedal", siger Freja Brabæk Kristensen, der er formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget. 

 

Sagen om skiltning på stierne i Nivå og Kokkedal blev rejst af Udvalget for Infrastruktur og Trafik i den forgangne byrådsperiode, idet udvalget ønskede en beskrivelse af mulighederne for ensretning af skiltning om knallertkørsel på stisystemet i hele kommunen. 

 

De omtalte stier omfatter ikke cykelstier langs veje, men primært stier i boligområder mv.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Udvalgsformand Freja Brabæk Kristensen (O), tlf. 21 19 15 14

 

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk