Pressemeddelelse
12. december 2018
 
 
 
 
 
 

Lokale håndværkere inviteres til møde om nyt udbud af håndværkydelser

 
 
 
 

Drift og vedligeholdelse af Fredensborg Kommunes bygningsmasse er en stor opgave. Lokale håndværkere opfordres til at byde ind på de nye rammeaftaler og kommunen inviterer derfor til informationsmøde på rådhuset mandag den 7. januar kl. 10

 
 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune udfører løbende vedligeholdelse og reparation på kommunens bygninger. I den anledning sender kommunen nu nye rammeaftaler på håndværkerydelser i offentligt udbud. Udbuddet bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside inden jul. 

 

De udbudte rammeaftaler omfatter vedligeholdelse og reparation, samt mindre til- og ombygninger på kommunens bygninger og ejendomme inden for følgende fagentrepriser: Tømrer-/snedkerarbejde, murerarbejde, malerarbejde, gulvarbejde, el, VVS og ventilation. 

 

"Vi ønsker så vidt muligt, at vores dygtige lokale håndværkere også kan udføre arbejder for Fredensborg Kommune. Derfor håber jeg også, at mange vil benytte muligheden for at byde på rammeaftalerne og komme til informationsmødet", siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, som har det politiske ansvar for driften af kommunens bygninger. 

 

Informationsmødet afholdes mandag den 7. januar kl. 10-12 i Byrådssalen på Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, Indgang B (hovedindgangen), 2980 Kokkedal.

På mødet bliver udbudsmaterialet og tidsplanen gennemgået.

 

Udbudsmaterialet offentliggøres inden jul på kommunens hjemmeside.  Se under menuen Erhverv, Udbud.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Udvalgsformand Lars Simonsen (B), tlf. 27 36 56 68

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk