Pressemeddelelse
4. juni 2018
 
 
 
 
 
 

Mange besøger Planværkstedet i Nivå Center

 
 
 
 

Borgerne i Nivå tager godt imod det midlertidige planværksted i Nivå Center 

 
 
 
 
 

Åbningen af planværkstedet var festlig - og over 250 børn og voksne hjalp hinanden med at skabe det midlertidige kunstværk på torvet

 
 
 
 

Siden kommunens planværksted åbnede den 23. maj har der været en jævn strøm af besøgende i åbningstiden. Udover at stille spørgsmål om, hvad der skal ske med bymidten de kommende år, benytter mange muligheden for at aflevere ideer og forslag - og bekymringer.  

 

Det glæder udvalgsformand Lars Simonsen:
"Det er rigtig vigtigt, at vi allerede nu får så mange spørgsmål, bekymringer og ideer frem i lyset, i stedet for at de først kommer i den formelle høringsproces. Jeg er derfor glad for, at så mange borgere lægger vejen forbi planværkstedet i disse uger og på den måde bidrager til vi får en god proces", siger Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets formand, og fortsætter:
"Frem mod sommerferien inviterer vi til to temaaftener, som jeg håber mange vil besøge. Derudover inviteres foreninger til møder, så vi også får deres syn på udviklingen af bymidten med i processen". 

 

Fakta om åbningstider, temamøder o.l. 
Planværkstedet har åbent tirsdag, onsdag og fredage kl. 10-14. 
Den 13. juni og den 21. juni er der arrangeret temaaftener. Det første er om byliv og mødesteder. 
Læs mere på fredensborg.dk/ffk og følg med på Facebooksiden Vores Nivå

 

Vedhæftede filer

åbning af planværksted.jpg
 
 
 
 
Kontaktinformation

Udvalgsformand Lars Simonsen (B), tlf. tlf. 27 36 56 68

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk