Pressemeddelelse
4. september 2018
 
 
 
 
 
 

Fremgang i ny måling af erhvervsklima

 
 
 
 

Fredensborg Kommune går syv pladser frem til plads nr. 75 på dette års erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri.

 
 
 
 

Samlet set går Fredensborg Kommune i år frem til en 75. plads, hvilket er en klar forbedring sammenlignet med de foregående år. Kommunen er med en 34. plads bedst placeret i kategorien "kommunal sagsbehandling", og den del glæder borgmesteren:
 
"Jeg synes, at det er helt fair at måle kommunen på fx vores sagsbehandling, da det forhold naturligvis har stor direkte betydning for, hvordan virksomhederne kan agere i kommunen. Og det er også et område, vi reelt kan ændre på om nødvendigt. Når det er sagt, så måler DI - i mine øjne - også på en række indikatorer, som er irrelevante for erhvervsvenligheden, fx hvor stor en andel af vores unge, som vælger at gå på universitetet frem for en erhvervsuddannelse. Det er helt i skoven", siger Thomas Lykke Pedersen.
 
Formand for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Lars Søndergaard, uddyber kommunens placering:
"Vi har over flere år arbejdet målrettet på at forbedre vores placering på ranglisten og jeg glæder mig over, at det er lykkedes. Men jeg er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre fremover, fx ved at styrke dialogen med virksomhederne og hjælpe dem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Dialogen kan fx også foregå direkte med udvalget gennem vores nye forsøgsordning, hvor man nemt kan booke foretræde for udvalget via kommunens hjemmeside otte dage før mødet". 
  

 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42 
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk