Pressemeddelelse
24. januar 2018
 
 
 
 
 
 

Medarbejderne i Fredensborg Kommune trives

 
 
 
 

Ny måling viser, at kommunens ansatte trives i et godt samarbejde med deres kolleger og har stor indflydelse på, hvordan de løser deres opgaver. 

 
 
 
 

Ni ud af ti medarbejdere i Fredensborg Kommune oplever, at deres arbejde gør en forskel og at de har et godt samarbejde med deres kolleger. Samtidig har de stor indflydelse på, hvordan de løser deres opgaver. 


Det fremgår af en ny trivselsmåling, som kommunen har gennemført med bidrag fra 88 pct. af medarbejderne.

 

"Det er et resultat, vi kan være stolte af. For god trivsel hos medarbejderne er en klar forudsætning for, at borgerne også får service af høj kvalitet", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

 

Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen uddyber:
"Vi har i flere år arbejdet systematisk med udvikling af trivsel, og det arbejde bærer frugt. En høj trivsel giver både mindre fravær og større arbejdsglæde - og dermed også kvalitet. 
Samtidig betyder høj trivsel, at vi bedre kan fastholde vores dygtige ansatte, og at vi står stærkere i konkurrencen, når vi skal tiltrække nye kompetente folk".  

 

Resultater af trivselsmålingen:
•    92 % føler, at deres arbejde gør en forskel
•    83 % mener, at deres arbejdsplads er et godt sted at arbejde
•    88 % oplever et godt samarbejde med kollegerne
•    91 % oplever, at de har indflydelse på måden de løser deres opgaver
•    85 % oplever at ledelsen har tillid til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde.

 

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i oktober/november 2017 med deltagelse af 88 pct. af medarbejderne. 

 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42

Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen, tlf. 72 56 51 21

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk