Pressemeddelelse
8. maj 2018
 
 
 
 
 
 

Kommunens vejbelysning skal drives af Verdo Teknik A/S

 
 
 
 

Energivirksomheden Verdo Teknik har vundet udbuddet om at stå for drift og vedligeholdelse af kommunens 11.000 lamper ved veje og stier de næste fire år. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Kontrakten blev underskrevet af borgmester Thomas Lykke Pedersen og områdechef Jan Holst fra Verdo Teknik A/S på borgmesterkontoret

 

I januar 2016 købte Fredensborg Kommune vejbelysningen med dets knap 11.000 lamper af DONG.  Målet var at opnå en større besparelse på driften fra juli 2018. Drifts- og vedligeholdelsesopgaven har nu været i udbud og blev vundet af Verdo Teknik A/S, og målet om en stor besparelse er opnået. 

 

"Vi har fået en god aftale med Verdo Teknik, så vi opnår både en god pris og et højt serviceniveau. Samtidig fortsætter vi udskiftningen af de gamle energislugende elpærer med nye energirigtige LED-armaturer, så vi fremover også reducerer CO2-udslippet yderligere", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen. 

 

Jan Holst, der er områdechef i Verdo Teknik, uddyber:
"Vi ser frem til overtage drift og vedligeholdelsen af vej- og stibelysningen med dets i alt knap 11.000 armaturer de næste fire år, så alle borgere i Fredensborg Kommune oplever en høj kvalitet og stor driftssikkerhed". 

 

Drift og vedligeholdelse indebærer, at belysningsanlægget skal leve op til fastlagte servicekrav i hele kontraktperioden. Fx  skal de fleste former for fejl afhjælpes inden én uge efter registrering af fejlen. Borgerne kan selv indberette fejl via en app på mobiltelefon eller via pc.

 

Udskiftningen til LED armaturer indebærer en energibesparelse på ca. 220.000 kWh/år, hvilket betyder at der bliver udledt ca. 70 tons CO2 mindre hvert år og en besparelse på ca. 500.000 kr. årligt. 

 
 
 
 

Vedhæftede filer

aftale om belysning drift.jpg
 
Kontaktinformation

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk