Pressemeddelelse
31. august 2018
 
 
 
 
 
 

Coloplast er solidt forankret i Humlebæk

 
 
 
 

Koncernen med hovedsæde i Humlebæk har nu rundet 12.000 medarbejdere globalt og præsterer både stigende markedsandel og overskud. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Kommunens erhvervsdelegation på besøg hos Coloplast. Fra venstre Thomas Jürgensen fra erhvervsforeningen, borgmester Thomas Lykke Pedersen, udvalgsformand Lars Søndergaard. Fra Coloplast Vice President for Corporate HR Thomas Alsbjerg og adm. direktør Lars Rasmussen. 

 

Det går godt for Coloplast. Den globale førerposition udbygges år for år, og skaber konstant behov for nye medarbejdere verden over. I år har virksomheden for første gang rundet 12.000 ansatte, heraf cirka 850 i hovedkvarteret i Humlebæk, som kommunens erhvervsdelegation netop har besøgt.   

 

"Vi er meget glade for, at Coloplast som en af dansk industris absolutte flagskibe efter 28 år fortsat føler sig godt hjemme i Humlebæk, og at samarbejdet med Fredensborg Kommune fungerer godt og fleksibelt", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen. 

 

Adm. direktør Lars Rasmussen uddybede på besøget Coloplasts udfordringer på det globale marked for bl.a. stomiprodukter.  

"Mit mål er at sikre, at Coloplast forbliver konkurrencedygtig, og det betyder, at vi konstant skal udvikle vores produkter og reducere vores omkostninger. Derfor producerer vi der, hvor der giver mest mening - blandt andet i Ungarn og i Costa Rica. De mere videnstunge arbejdspladser - som hovedkvarteret her i Humlebæk - har vi i Danmark, fordi det giver god mening". 


Blandt virksomhedens mange millioner kunder på verdensplan vurderer Coloplast, at ca. 150 af dem bor i Fredensborg Kommune. 


Udvalgsformand Lars Søndergaard glæder sig over det gode samarbejde mellem virksomheden og kommunen:
"Kommunens Jobcenter har et godt og tillidsfuldt samarbejde med Coloplast om bl.a. praktikpladser til ledige og nye flygtninge, som vi meget gerne vil hjælpe på vej til en fast plads på arbejdsmarkedet". 
 

 

Vedhæftede filer

Coloplast 2.jpg
 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42 
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27
 

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk