Pressemeddelelse
7. maj 2018
 
 
 
 
 
 

Nyt dialogmøde om forslag til helhedsplan for lergravene

 
 
 
 

Arbejdet med at formulere en helhedsplan for lergravsområdet i Nivå kører som planlagt og arbejdsgruppen har et forslag klart. Derfor inviteres alle interesserede til dialogmøde den 16. maj.

 
 
 
 
 
 
 
 

På tur ved lergravssøerne en smuk formiddag i solskin den 7. maj

 

 

En arbejdsgruppe med 35 borgere og foreninger samt kommunens rådgiver har siden januar arbejdet med at formulere et forslag til en helhedsplan for lergravsområdet. Dette forslag er nu genstand for et dialogmøde for alle interesserede den 16. maj. 

 

"Det er et flot og stort arbejde, som arbejdsgruppen har leveret med dette forslag til en helhedsplan, og det vil vi meget gerne drøfte med mange flere nivåborgere, inden vi behandler planen politisk i Fritids- og Idrætsudvalget", siger udvalgets formand Bo Hilsted.

 

En grundlæggende idé i forslaget er at inddele området i zoner, så nogle områder stadig ligger urørt hen til glæde for dyr- og planteliv, mens andre områder gøres mere tilgængelige end i dag og andre områder indrettes med mulighed for aktiviteter og ophold.

 

Dialogmødet den 16. maj indledes med en guidet gåtur i området. Gåturen starter kl. 16.30 ved Nivåhøj 80. Dialogmødet begynder kl. 18 i "Lærkereden", Nivåhøj 80 i Nivå.

 

Hele forslaget kan ses på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk/ffk 

 

Planen bliver herudover udstillet på Nivå Bibliotek fra den 18. maj. til den 1. juni.

Fritids- og Idrætsudvalget behandler planen på udvalgets møde i august. 

 
 
 
 

Vedhæftede filer

Nivå lergrav i maj 18.jpg
 
Kontaktinformation

Udvalgsformand Bo Hilsted (A) tlf. 2175 3857
Landskabsarkitekt Eva Hansen tlf. 7256 5925

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk