Pressemeddelelse
5. september 2017
 
 
 
 
 
 

Borgermøde: Det gode liv på landet

 
 
 
 

Fredensborg Kommune inviterer i samarbejde med Nordsjællands Landboforening og Fredensborg Landsbyråd til borgermøde om "Det gode liv på landet".

Mødet afholdes den 27. september kl. 17.00-19.30 på rådhuset

 
 
 
 

Borgmester Thomas Lykke Pedersen ser frem til mødet:
"Kommunen er privilegeret med et stort og mangfoldigt landområde, og jeg er sikker på, at vi på mødet får en god dialog om de forskellige muligheder, vi har for at udvikle og sikre landområdets kvaliteter, så her også for fremtiden er attraktivt både at bo og drive erhverv". 

 

Udvalgsformand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Lars Simonsen, er enig:
"Jeg ser ikke en modsætning mellem, at vi på den ene side bevarer naturen med dens store landskabelige værdier og herligheder, og på den anden side tager hensyn til den fremtidige erhvervsudvikling. Men det kræver, at vi tænker os godt om og har den fornødne viden - og det kan dette møde afgjort bidrage til".

 

Næstformand i Nordsjællands Landboforening, Søren Hansen, opfordrer alle landboere og landbrugere i kommunen til at deltage i mødet for at give deres mening til kende og måske få svar på spørgsmål vedr. landbrugets muligheder fremadrettet i kommunen. 
"Landbrugsdriften i Danmark har mange forskelligartede driftsgrene og mange af dem findes også i Fredensborg kommune, hvor Nordsjællands Landboforening i høringssvaret til kommuneplanforslaget har opfordret til at understøtte de mange forskelligartede landbrugsbedrifter i kommunen", siger Søren Hansen.
 

Program:
17.00-17.05    Velkommen v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen
17.05-17.10    Velkommen v/Søren Hansen og Søren Schmidt
17.10-17.20    Vandløb v/Karen Tommerup
17.20-17.30    Kommuneplan samt planlov (herunder save registreringer )v/Lise Kongsgaard
17.30-17.35    Hestelov v/Tina Seligmann Petersen, Agrovi
17.35-17.45    Mobilitets- og Infrastrukturstrategi v/Sara Sonne
17.45-17.55    Digital infrastruktur v/Henrik Vendelbo
17.55-18.00    Arkitekturpolitik v/Søren Schmidt
18.00               Afrunding v/ udvalgsforman Lars Simonsen

 

Kl. 18.15-18.30 - Mad og forfriskninger 

 

Kl. 18.30-19.30 - Få afklaret konkrete spørgsmål i følgende "stalde": 
•    Vandløb, dræn, beskyttet natur og gadekær
•    §3 udpegninger
•    Vej og Trafik
•    Digital Infrastruktur
•    Byggeri og landbrug
•    Heste - muligheder i kommunen
•    Energicenter
•    Beskyttet natur og gadekær

 

Kl. 19.30 - Tak for i dag
 

 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B), tlf. 27 36 56 68
Næstformand Søren Hansen, tlf. 61 78 03 64 

 
 
 
 
 
 
 

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B

2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00

fredensborg@fredensborg.dk