"Ligesom ministeren er jeg imponeret over at se, hvordan spejdernes aktiviteter sammen med børnene på Granbohus skaber nye forståelser og oplevelser for børn med vidt forskellige forudsætninger. Det er ganske enkelt frivilligt engagement, når det er bedst", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen. Kristian Hegaard - der er næstformand for Social- og Seniorudvalget - supplerer: "Vi vil som kommune gerne have mere samarbejde med de frivillige på handicap- og psykiatriområdet i still med det betydelige engagement, der allerede er på fx ældreområdet. Vores erfaringer fra samarbejdet med spejderne på Granbohus viser, at alle parter får meget ud af det. Forhåbentligt kan eksemplet være med til at åbne op for flere". Granbohus er Fredensborg Kommunes aflastningstilbud til hjemmeboende børn, unge og voksne med vidtgående fysisk- og/eller psykisk handicap. Granbohus er placeret både i Fredensborg og Jægerspris - og begge steder samarbejder man med de lokale spejdere. I Fredensborg med Fredensborg Gruppe og i Jægerspris med Grevinde Danner Gruppe. Ved ministerbesøget deltog spejderleder Henrik Cordua fra Grevinde Danner Gruppe, ledere og medarbejdere fra Granbohus samt repræsentanter fra SL, Socialpædagogernes Landsforening. |